Notes : Ved folketællingen 1787 er Christen Terkildsen, landsoldat og ugift, i Skals og han er 32 år. Han er hos gårdmand Jens Bertelsen Wendelbo. Den 21/9 1788 bliver gamle Christen Terkildsen i Skringstrup (34 år) og Anna Terkildsdatter gift. Forlovere er Christen Terkildsen i Skringstrup og Jens Terkildsen i Skals. Ved folketællingen 1801 står der: Viborg, Rinds, Skals, Skringstrup by, , , 5, Christen Terkelsen, 47, gift, husbond, bonde og halvgårds beboer, Anne Terkelsdatter, 46, gift, hans kone, , Johannes Christensen, 9, ugift, søn, , Terkel Christensen, 1, ugift, søn, , Maren Christensdatter, 12, ugift, datter, , Karen Christensdatter, 6, ugift, datter, , Anne Christensdatter, 3, ugift, datter, , Maren Johansdatter, 73, enke, husbonds moder, skrøbelig og nyder almisse af sognet, Jens Jensen, 37, gift, mand, husmand med jord, Anne Jensdatter, 30, gift, hans kone, ,
Den 29 maj 1798 underskrives skøde på fæstegården i Skringstrup med Hartkorn 4 Td. 3 Sk. og 2½ Alb. som sælges af Holmgårds ejere til Christen Terkildsen for 365 Rd. Dette ses i Rinds og Gislum Herreders Skøde og Skifte bog, 1740 til 1803, på side 368. Af det ældste matrikkelkort der findes over Skringstrup by, opmålt i 1797 i forbindelse med jordfordelingen, med jordlodder inddelt i 1800 og dateret august 1816, ses det at Christen Terkildsen i 1831 ejer matr. nr 4 af Skringstrup by med hartkorn 1 tønde, 4 skæpper 3 fjk og 21/4 alb..Lodden ligger på venstre side når man kører ad herredsvejen op ad Kragedal og den grænser op imod vejen i Over Skringstrup. Det ses på kortet at Lauge Petersen (født 1743) efter år 1800 overtager lodden fra Chr. Terkildsen, og af senere skøder ses det at den ejendom som Jens Bodsen Nielsen køber og som Niels Bossing senere overtager, pudsigt nok er blevet udskiftet fra samme lod. På det tidspunkt sidst i 1700 tallet, da landmålerne optegnede Skringstrup, var der ingen huse beliggende i det område, der nu hedder Over Skringstrup. Husene der, kom nok til en 80 - 100 år senere i forbindelse med Viborg-Ålestrup banens oprettelse. Derimod ser det ud til at der, ud over de huse der eksisterede i 1930 erne i Neder Skringstrup, lå en lille klynge huse overfor Anton Balles gård. |