|
|
| Date | Place | Source | |
| Born : | 26 Dec 1740 | Guldager, Simested | Østerbølle kirkebog 226a6 samt Folketælling Øbø. 1801. |
| Died : | 09 Okt 1815 | Bygum, Østerbølle | - |
| Buried : | - | Østerbølle Kirke | - |
| Kode : | 14,09 |
| Notes : Ogi eller Åge Jensen er født i Guldager i 1740, døbt i Simested kirke den 26/12 1740 som søn af Jens Terkildsen i Guldager. Hans mor Gertrud Oggesdatter er fra Ullits. Åge bliver gift med Maren Andersdatter (måske 1764) og de fæster en gård i Bygum by. Den bliver senere udflyttet til Bygum Mark. 1769 bor Åges søster Anna hos dem. Hun bliver det år konfirmeret i Østerbølle kirke. Børn født i ægteskabet: Gjertrud f.1765 d.1839 - gift 13/1 1788 med Niels Christensen Gislum, gårdfæster i Østerbølle. Jens født 1768 - Båret af fasteren Maren Jensdatter af Guldager. Faddere: Niels Møldrup, Christen Andersen af Nørager (morbror) og Niels Poulsen. Jens f. 19/6 1774. Faddere: Birkedommer Holms hustru, Peder Andersen fra Nørager (morbror) samt Christen og Maren Therkildsen fra Guldager.(farbror og faster?). - ANDERS f. 9/3 1777 d.16/10 1806. G. med Helvig Christophersdatter. - Kirsten f. 23/1 1780 . Gift med Christen Pedersen, Selvejergårdmand i Gedsted. - Anna f. 30/3 1783. G med Christen Rasmussen på Mariager mark. Ved folketællingen i 1787 står der: Åge Jensen , bonde og gårdbeboer 47 år. Maren Andersdatter, madmor 49 år, begge i første ægteskab. Deres børn: Gjertrud 22 år.- Jens 14 år. - ANDERS 11 år. - Kirsten 8 år. - Anna 5 år. I 1799 overdrager Åge fæstet til sønnen Anders Ogisen og de boer så nok i huset nævnt ved folketællingen i 1801. Her står han nævnt som husmand og post. Han er gift med Maren Andersdatter, og de har hjemme boende en søn, Jens Ågesen og hans kone Kirsten Knudsdatter. Maren Andersdatter dør 25/10 1814, 77 år gammel, og Åge dør 9/10 1805, 75 år gammel. Der findes et meget udførlig skifte, dateret 23 oktober 1815, efter deres afgang. Skifte. Skifte efter aftægtsmand Aage Jensen og hustru Maren Andersdatter i Bygum. Anno d 23 oktober 1815 mødte udi stervbostedet paa Bygum mark i aftægtshuset Peder Nielsen Kallestrup tilhørende efter afdøde aftægtsfolk Aage Jensen og hustru Maren Andersdatter, paa skifteforvalteren Hr Kancelliraad bye og herredsfoged Rommedahl hans vegne Christen Klotrup for at afholde lovlig registreringsforretning og vurderingsforretning efter bemeldte som er død efter hinanden, til videre skiftes fremme imellem deres efterladte arvinger som blev anmeldt at være, en datter Gjertrud Aagesdatter gift med Miels Christensen Gislum i Østerbølle, en datter Kjersten Aagesdatter gift med selvejer Christen Pedersen i Gjedsted, en datter Anne Aagesdatter gift med Christen Rasmussen paa Mariager mark, en søn Anders har boet i Bygumgård, men død og efterladende sig trænde børn, nemlig en datter Gjertrud Marie 14 aar, 1 søn Christoffer 13 aar, 1 datter Kirsten Marie 11 aar alle hos moderen og stiftfader Peder Nielsen Kallestrup i Bygumgaard, og en søn Jens Aagesen, som har boet i Bygum, men er død og efterladt sig trænde børn nemlig: 1 datter Maren 14 aar, 1 datter Anne 12 aar, 1 datter Gjertrud 9 aar, hvoraf den ældste var i Østerbølle og de 2de hos moderen i Bygum, og blev da i overværelse af Miels Gislum paa hans kones vegne, Peder Nielsen Kallestrup som formynder paa hars umyndige stiftsbørns vegne, Christen Jensen Therkildsen i Guldager den afdøde Aage Jensens broder som formynder for afgået Jens Aagesens umyndige børn og arvingen Anne Aagesdatter, samt 2de widner og vurderingsmænd nemlig Christen Maltesen i Østerbølle og Christen Jacobsen i Bygumlund forrettet saaledes: 1 gl bord, 1 gl sengested derpaa 1 gl olmerdugsdyne, 1 wadmels dyne 2de puder= 3 rgd 3m 0sk den afdødes klæder, 1 graae vest gl, l gl stribet nattrøje, 1 skind wæst, 1 par blaa bukser = 0" 5" 12" 1 par hvide bukzer, 1 gl rød klokke, 1 stribet skjort= 1" 1" 3" 1 gl trøjebol, og 1 gl stribet forklæde, 2 gl skjorter, 2 gl sokker videre= o" 3" o 1 jern greb, 1 tørvespade, 1 ko, 7 faar= 20" 5" 0" 4 faar a 3 rgd, 2 skpr rug 3.rgd, 4skp byg og havre= 21" 3" 0 " Det forefundne korn og gjødning blev af arvingerne erklærede at tilkomme Peder Nielsen i Bygumgaard. Mere forefandtes ikke og paa tilspørgende om mere var at anføre til indtægt blev af tilstedeværende svaret at de ej vidste noget at angive i nogen maade at være stervboet tilhørerende; thi blev dette stervboets udgift anmeldt saaledes : 1. Niels Christensen Gislum i Østerbøl1e at have betalt og bekostet de dødes begravelse= 60 rgd. 2. Christen Jacobsen i Bygumlund anmeldte at have udlagt for de døde= 1 rgd 4 m 0 sk 3. angav Jacob Christensen Bygumlund at have tilgode for 1 skp rug og noget høstarbejde= 3 rgd 0 m 0 sk 4. Niels Knudsen i Aalestrup fordre for 1 skp havre= 1rbd 1 m o sk 5. Anders Jensen i Aalestrup fordre for l skp havre= o " 4 " o " 6. Poul Brok fordre lånte penge 1 " o " o " 7. Albrecht i Bygum fordre laante penge o " 1 " 8 " 8. Christen Knudsens enke i Bygum fordre laante penge der ej heller blev modsagt= o " 3 " o " Efter paaraab blev ej mere anmeldt til udgift og arvingerne kunde skjønne at boet ej kunde tilstrække til udgiften om samme endog blev ved auktion udbragt til penge, erklærede samtlige at de ej ville auktion, men tage tabet. Thi blev skiftet til videre foretagelse udsat til mandagen d. 20 november førstkommende at foretage paa skifteforvalterens kontor i Hobro, hvor alle vedkommende der haver at møde. At saaledes er forrettet bekræftes med alle tilstædeværendes underskrift. Paa skifteforvalterens vegne. C Klotrup. Niels Christensen med paaholden pen. Peder Nielsen, Christen Pedersen, Christen Therkildsen, med paaholden pen, Anna Aagisdatter ligesaa. som vidner og vurderingsmænd. Christen Jacobsen Christen Maltesen. Dette skifte findes indført i Skifteprotokollen for Rinds herred B 48 C folie 310-311. 1815 d 20 november blev boet gjort op og skiftet sluttet. Alle vedkommende var mødt. Indtægten i boet var= 50 rgd 1 m 13 sk. som er boets formue. udgift var= 68 rgd 1 m 8 sk. saa udgiften overstiger indtægten med= 17 rgd 5 m 12 sk ____________________ Boet er altsaa fallit og derfor ingen arv. Alt blev indbetalt af arvingerne og skiftet blev sluttet denne dag. Skifteonkostningerne beløb sig til 13 rgd 6 sk. Underskrevet af Niels Christensen, Christen Rasmusssen, Peder Nielsen Kallestrup. Vidner G Sørensen C Møller. I tilknytning til dette er der indført i skifteprotokollen en afkald, som er fremlagt i skiftet efter afgaaet husmand Aage Jensen og hustru af Bygum i Hobro d 20 november 1815. Det lyder: Jeg undertegnede Christen Pedersen gaardmand i Gedsted tilstaar herved paa min hustru Kjersten Aagesdatters vegne at være fuldkommen tilfreds stillet til den arv hende maatte kunde tilkomme efter hendes i Bygum afdøde forældre Aage Jensen og Maren Andersdatter. Naar jeg ganske aldeles overlader al deres efterladenskab til de andre arvinger uden at fordre nogen lod eller del mere deri, men giver herved fuldkommen afkald til deres og skifterettens betryggelse. Gedsted d. 13 november 1815 Christen Pedersen med ført pen. Og hvordan var livet så i Bygum i Åge Jensens velmagtsdage. Hvis vi skal tro på præstens indberetning i 1773, så var det ikke et helt kristelig levned hans kære bysbørn førte. De kunne endda fra Bygum se ud af hjemmets vinduer de få hundrede meter der var op til kirken i Østerbølle. Poul Winding, Vester Bølle-Øster Bølle. 20. november 1773. Sandfærdig underretning om de i Vester- og Østerbølle sogne i svang gående laster eller misbrug til søn- og helligdagenes forsømmelse eller vanære. 1. I bemeldte sogne findes ligesom andensteds klinte iblandt hvede også her går laster i svang, og Guds ord agtes lidet af mange. 2. Nye misbrug kan ikke siges at have indsneget sig; thi endog den uforsvarligste er såre gammel. 3. En såre stor del af menighedens lemmer kommer sjælden i kirke og følgelig forsømmer og foragter Guds ord. Og nar de derom advares og påmindes, har de aldrig mangel på undskyidninger. 4. Møllereiser, tørvekørsel og andet deslige arbejde for sig selv eller andre kalder man fornødenheds- og kærlighedsgerninger om søn- og helligdage, men hvorved dog mange forhindres fra at komme i kirke. I det ringeste kommer mølleren og hans folk her i sognet sjældent over 2 gange i kirke om året, nemlig når de vil til Guds bord, og de beråber sig på, at de ikke kan komme for deres møllegæster. 5. Har bonden noget at tale eller afgøre med sin hosbonde eller foged, da ved han ingen bekvemmere tid dertil end om søndagen. Og tjenestefolk har på sådan dag nok med at ga af by og besøge gode venner. 6. Sværgen og banden, drukkenskab og deslige er den største mængde så hengiven til, at de fast ikke mere agter det for synd. Og børnene lærer disse laster af deres forældre fra den spæde ungdom af. 7. Forældrenes dels armod dels uvilie gør, at skolerne forsømmes lige så meget af de unge som kirken af de gamle. NB. At gudstjeneste opholdes ved lig, bryllupsfolk og deslige, har jeg ikke synderlig bemærket. Undertiden kan vel derved nogen ophold ske, men der kommer dog ved den leilighed nogle i kirke på den dag. Da loven og forordninger klarlig nok forbyder ovenmeldte laster og misbrug og har bestemt straffen for samme, så fattes alene en bedre indretning af politivæsenet i ethvert sogn og by til lovens håndhævelse. Thi præstens hemmelige advarsel og påmindelse belees og foragtes kuns af den største del. Baggrunden for en præste indberetning som ovenstående, og fra de fleste sogne lyder de vist temmelig samstemmende, var et led i forberedelsen til en påtænkt ny helligsdagsforordning til afløsning for den daværende fra 1735. Dette skete dog ikke før end i 1845. |
| Father | Mother |
| Jens Terkildsen | Gertrud Ågesdatter |
| Marriage | Children |
| - Maren Andersdatter |
1765 - Gertrud Ogisdatter
19 Jun 1774 - Jens Ogisen 09 Mar 1777 - Anders Ogisen Gislum 23 Jan 1780 - Kirsten Ogisdatter 30 Mar 1783 - Anna Ogisdatter |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 02 Dec 2006 |