Notes : Den 2/9 1869 flytter Jens Nielsen og Hedvig Petrine Christoffersdatter med deres to ældste børn til Tostrup, hvor de har en lille landbrugs ejendom i Tostrupdal nær/overfor Spanggårdene. Her bliver de næste 3 børn født, Niels Nielsen den 3/1 1871. Niels bliver konfirmeret i Skals kirke den 12/4 1885 med bemærkningen: meget god opførsel og gode kundskaber. Den 27/3 1879 får faderen, Jens Nielsen skøde til ejendommen i Skringstrup, Matr.nr 4b. Det er en lille ejendom på 2 SK, 4 FK ,( 3-4 tdr. land dyrket jord), nær Låstrup å i Neder Skringstrup. Ejendommen var i 1830 blevet udstykket fra Matr. nr 4 af Lars Pedersen til Lauge Pedersen. Den 12/1 1860 blev den skødet til Peder Laustsen som så i 1879 sælger til Jens Nielsen. På et tidspunkt bliver der tilkøbt mere jord, så der er ialt 5 SK 3 FK og 2½ alb. ( ca 7 tdr land). I Skals kirkebog bliver Jens Nielsen nu benævnt som Jens Nielsen (Bossing). Samme stavemåde af Bossing er anvendt i bogen "Vort sogns historie i 100 år" fra 1952.
Ved folketællingen i 1887 er der 6 børn i huset: Nielsine Marie på 14 år, Christoffer på 10, Niels på 9, Magnus på 6, Jens Peter på 3 og Christine på 1 år. Der bliver født endnu 3 børn, Anne Marie i 1882, Jacob i 1884 og Maren i 1887. Jens Nielsen dør den 14 november 1890, knap 52 år gammel. Niels Nielsen bliver den 1/11 1897 gift i Skals kirke med Bodil Katrine Wurtz fra Frederiks. Forlovere var gårdmændene Peder Jensen og Søren Pedersen af Skringstrup. Katrine tjener hos Jens Peter Jacobsen, og foran deres stuehus er det meget flotte bryllupsbillede taget. Der er 9 levedygtige børn i ægteskabet, og tre børn der døde i en tidlig alder. Nogle år efter Jens Nielsens død, overtog Niels Nielsen den 16/7 1896 ejendommen. Niels Nielsen´s bror, Christoffer i Ulbjerg, skrev i 1946 om familien i en avis artikel: " Ejendommen drev han efterhånden op til en lille mønstergård ved utrættelig slid sammen med sin ligeså dygtige hustru Kathrine. Han købte mere jord til, lyngen forsvandt fra bakkerne og gav plads for gode afgrøder, gode tidssvarende bygninger blev rejst og en pæn heste- og kreaturbesætning indsat. Ved gården findes nu en stor smuk have, med mange frugttræer og bærbuske, og der er en stor bigård. Niels Nielsen og hustru har som erkendtlighed for deres store dygtighed modtaget mange præmier og diplomer samt vandrepokalen, og de har ved husmandsrejser ofte haft besøg af mange interesserede, der havde lyst til at se, hvad et lille hjem med så fattige forhold ved dygtighed har kunnet bringes frem til. Niels Nielsen er nu enkemand og har bygget en Villa ved gården, som han i 1936 solgte til sønnen, Viggo Nielsen, der trofast følger i faderens spor; men trods det, at Niels Nielsen ikke længere har ejendommen og om tre uger fylder 76 år, er han dog travlt beskæftiget ved den fra morgen til aften". I 1928 var der i bladet " Husmandhjemmet", en større udførlig artikel om dette mønsterbrug og om dets gode økonomi i en ellers meget svær tid. Det fremgår her, at Niels Nielsen var på højskole en vinter, men ikke hvilken skole eller år. Ved Viggos overtagelse var der 25 tdr land.
Som stor dreng kom jeg af og til hen til mine bedsteforældre på besøg. Jeg mindes bedstefar som en meget hyggelig mand, der havde indsigt i mange ting og tilligemed en enorm god og bred livserfaring at øse af. Han var god til at lære fra sig på sin egen stille rolige måde. Blandt andet en nem måde at fange duer på og engang til nytår viste han mig, hvordan man laver og bruger en Rummelpot. Det var under krigen, og jeg husker ham sige, at han gennem disse år, ved at lytte til de danske nyheds udsendelser fra London, havde lært mere om verdens geografi end nogen sinde. Der var et kildevæld med frisk vand tæt på ejendommen som ved hjælp af en hævert forsynede ejendommen med rindende vand. Fire af min fars søskende drev landbrugs ejendomme inden for cykelafstand og Bedstefar var også af og til hjælper ved disses landbrug, bl.a. ved tærskning. Hjemme havde vi en lille foxterrier, den var god til at fange mus, og jeg fik så lov at følge med bedstefar med min hund, der var altid fangst og det var meget spændende.
I en nekrolog skrevet i avisen i maj 1953 efter Niels Nielsens død står der:
" DE SKABTE ET HJEM PÅ DEN FATTIGE HEDE."
Niels Nielsen, forhen Skringstrup, død i Roum.
En meget dygtig landmand og hedeopdyrker, fhv. husmand Niels Nielsen, er i en alder af 82 år død hos sin datter og svigersøn i Roum. Niels Nielsen blev født i Tostrup. den 3 januar 1871 som nummer 3 i en børneflok på 9. De har alle været levedygtige folk. De fem er døde i 80- års alderen, og der er endnu en broder og tre søstre tilbage. Da Niels Nielsen var 7 år flyttede familien til Skringstrup, hvor hans far, Jens Nielsen havde købt 18 tønder land uopdyrket hede med et lille hus. Jens Nielsen døde i halvfemserne og Niels Nielsen overtog da ejendommen. Han blev ved som banearbejder i flere år for at tjene til udkommet. I 1897 blev han gift med Kathrine Wurtz fra Havredal, og det er næsten utroligt, hvad de to trofaste slidere har fået ud af heden. Det hus de flyttede ind i, var kun 8 alen langt (ca 5 m). Husdyrbestanden var en stud og en ko; mere kunne der ikke fødes på ejendommen. Koen benyttedes både som ko og hest. Efterhånden som arbejdet lykkedes for ægteparret blev studen byttet om med en hest. Nu er der på ejendommen to heste og otte køer, og der er ikke en strimmel hede tilbage. I mange år havde Niels Nielsen en strikkemaskine, hvor han i ledige timer strikkede strømper og trøjer. Det gav kun få øre for hver del, men det var nødvendigt at tage alt med. Ægteparrets dygtige og stræbsomme liv skabte opmærksomhed udadtil. Først erobrede Niels Nielsen til ejendom en vandrepokal, som Rinds Herreds Husmandskreds havde udsat; senere kunne han hjemføre de Jyske Landboforeningers store sølvbæger. Toppen nåede han, da han modtog sølvmedalje for landboflid. I dette stræbsomme hjem opvoksede 12 børn, der fra små fik lært at tage fat. En mand fortæller, at han ofte ikke kunne se nogen bag radrenseren, før den kom til enden af kartoffelrækkerne. Kusken var så lille, at han ikke kunne ses over radrenseren. I 1944 døde Niels Nielsens hustru. Ejendommen var i 1936 blevet overdraget til den næstældste søn, og i flere år boede Niels Nielsen i en villa ved siden af den ejendom, som han gennem et langt livs arbejde havde opbygget og opdyrket til fuldt moderne drift. For knapt to år siden flyttede han til datteren i Roum. Af børneflokken er der ni tilbage, seks sønner og tre døtre."
Bedstefar døde i 1953 og her i 2001 er der endnu tre sønner og een datter af de ni i deres børneflok tilbage.
|
